Animales + Seres Humanos = Salud compartida

 

EU’s dyresundhedsstrategi 2007-13

Biosikkerhed er en central del af EU’s dyresundhedsstrategi for 2007–13, der tilvejebringer rammer for EU’s dyresundhed og velfærdsforanstaltninger i denne periode.

I betragtning af den ødelæggende virkning, som alvorlige sygdomsudbrud kan have for landmænd, samfund og økonomi, er strategien for 2007–13 baseret på princippet om at ”det er bedre at forebygge end at helbrede”. Målet er at sætte større fokus på forebyggende foranstaltninger, sygdomstilsyn, kontroller og forskning for at reducere forekomsten af dyresygdomme og minimere virkningen af udbrud, når disse forekommer.

Biosikkerhed i besætningen

Strategien tilskynder dyreejere, herunder hobbylandmænd, til at implementere effektive biosikkerhedsforanstaltninger i besætningerne. Da nogle smitsomme patogener let kan spredes fra én besætning til en anden, fremmer den ligeledes et kollektivt tiltag med henblik på forebyggelse og biosikkerhedsforanstaltninger.

Endvidere vil effektive biosikkerhedsforanstaltninger i besætningerne i henhold til dyresundhedsstrategien udgøre et vigtigt kriterium for zoneinddelings- og områdeprocedurer for sygdomskontrol og/eller handelsformål. Sygdomsfri status, biosikkerhedsforanstaltninger, dyrevelfærdsforanstaltninger og dyrlægekontrol vil ligeledes være mulige midler til vurdering af besætninger og støtte af udviklingen af ansvaret og omkostningsfordelingsskemaer.

Biosikkerhed ved grænser

I henhold til Dyresundhedsstrategien for 2007–13 er udfordringen at forbedre biosikkerhed ved grænserne uden i alvorlig grad at afbryde personers og landbrugsprodukters grænseoverskridelser. Kommercielle sendinger af produkter af animalsk oprindelse eller levende dyr skal nødvendigvis opfylde en række krav, inden der gives tilladelse til import heraf i EU. Opfyldelsen af disse krav tjekkes ved grænsernes kontrolposter af EU’s dyrlæger.

Dyrlæger og toldembedsmænd er nødt til at samarbejde ved grænsekontrolsteder og ved indrejsesteder til EU, hvor varer eller dyr kan indføres ulovligt. Det bemærkes for strategiens vedkommende, at det kan være vanskeligt for visse udviklingslande at opfylde EU’s standarder og således deltage i handlen. EU tager som følge heraf sigte på at opbygge vedvarende initiativer og forbedre samarbejdet med tredjelande ved at yde dem teknisk assistance for at hjælpe dem til at imødekomme EU’s krav til dyresundhed i forbindelse med import og til at bekæmpe eksotiske sygdomme ved kilden.

Et af strategiens centrale formål går ud at gøre rejsende opmærksomme på diverse restriktioner og på deres eget ansvar, at sikre afpasset håndhævelse og at optimere koordinationen af agenturer/tjenestegrene, der regulerer import (told/veterinære tjenestegrene).